Stress og mistrivsel hos børn og unge 

 

Af Marie Borg – Life & Stresscoach 

 

Hvis du er forældre til et barn, som har det svært, er du ikke alene. Rigtig mange forældre er bekymrede for deres børns trivsel og velvære – og med god grund. 

Flere og flere børn og unge oplever stress, mistrivsel, dårligt selvværd og samtidig stiller de unge mennesker utrolig høje krav til sig selv. 

Begreberne dækker over manglende lyst til skolegang, stress, svært ved at tackle hverdagens gøremål og øget pres og usikkerhed. 

Stress og mistrivsel hos børn og unge er et problem vi ikke bare kan og må ignorere. Det er fakta at vores børn og unge mistrives i højere grad end tidligere. Samfundets fokus på at både børn og unge i en tidlig alder og hele tiden skal præstere i et højt tempo er en medvirkende faktor. 

Samtidig er der enormt højt tempo i samfundet som også skaber øget mistrivsel og stress blandt vores børn og unge. Både på arbejdsmarkedet og i hjemmene er det høje tempo karakteristisk ved at der ikke er tid – tid til at være, tid til en snak, samvær og nærvær.  

Sociale medier og mobiltelefoner har en stor del af skylden for den stigende mistrivsel blandt børn og unge. På de sociale medier sammenligner de unge sig både udenpå og indeni – det kan skabe en stress reaktion aldrig at kan følge med og aldrig at føle sig god nok. 

 

Hvordan hjælper du dit barn med stress og mistrivselsproblematikker? 

 

  • Vær nærværende og lydhør over for dit barn. Lad dit barn tale og lad være at prøve at ville fixe dit barns problemer. 
  • Bevar roen og vær tålmodig.  
  • Vis forståelse overfor dit barn. 
  • Giv dig tid til at være sammen med dit barn. 
  • Sørg for at dit barn får gode oplevelser med dig eller andre børn. 
  • Og vigtigst af alt – giv dit barn en pause. Ro til at lave ingenting – blot til at være. 
  • Sluk telefonen eller sæt den på forstyr ikke et par timer daglig – det vil give dit barn ro i hovedet.